|
|
Forsamlingshuset
Blev opført i 1889. 22 alen lang og 12 alen bredt, 4 alen fra gulv til loft. Pris 1.450.00 I 1944 blev "Borgerforeningen for Aalsrode og Omegn" stiftet, og på et fælles bestyrelsesmøde i august måned samme år, blev det vedtaget at slå Forsamlingshusets forening og Borgerforeningen sammen. Samme år gennemgik forsamlingshuset en renovering. Fra den 6. november 1944 til 27.marts 1945 blev Forsamlingshuset beslaglagt af den tyske besættelsesmagt, og det siges at også Aalsrodevej nr. 40 blev beslaglagt ved samme lejlighed. Fra den 20.april 1945 blev Forsamlingshuset igen beslaglagt. Denne gang af den danske stat - til brug for tyske flygtninge. Iflg. en opgørelse fra maj 1945 boede der 37 flygtninge i huset! Først i december 1945 blev huset frigivet, og man måtte foretage en renovering der beløb sig til kr. 1000. Herefter blev Forsamlingshuset brugt flittigt til bl.a. foredrag og film. I 1983 blev der foretaget en større renovering af Forsamlingshuset, og der blev anlagt en parkeringsplads på den modsatte side af Aalsrodevej.
I nutiden er det dog mest udlejningen til fester der er med til at få det til at løbe rundt økonomisk. Udover festudlejningen bruges huset til bankospil, ligesom en gruppe beboere bruger huset en gang om ugen til forskellige former for husflid.
Der er endvidere planer om at lave en "maddag", hvor det er tanken at medlems familier, skal mødes , lave mad, spise og hygge sig sammen.
Forsamlingshuset tilhører medlemmerne af Borgerforeningen, og alle forslag om brug vil være velkomne hos bestyrelsen.
|