Så kom der en hjertestarter til Ålsrode.

Fra venstre: Linda Allermann, Bo Allermann, Niels Ole Mikkelsen, Claus Allermann, Hans-Jørn Allermann og Bert Rasmussen
Den 5. oktober blev der opstillet en hjertestarter hos Tømrerfirmaet Allermann på Toftevej.
Der var en kort introduktion af leverandøren Bernt Rasmussen DISU.
Hjertestarteren er ikke udelukkende til brug for firmaets ansatte, men står også til rådighed for Ålsrodes beboere.
Tømrerfirmaet Allermann vil I samarbejde med Ålsrode Borgerforening arrangere et kursus i brug af hjertestarter.
Kurset vil finde sted en aften i uge 43 eller 44 i forsamlingshuset, hvor Borgerforeningen vil være vært ved kaffe med brød.
"Vi håber ikke at der bliver brug for den" siger Hans-Jørn Allermann,
men det er vigtigt at byens borgere lærer at bruge den, så de ikke tror den er farlig.
Når man skal bruge hjertestarteren, og tager den ud af skabet, vil den udløse en høj sirene, som ikke udelukkende er ment som en tyverisikring.
Lyden skulle gerne få alle, der hører den, til at gå ud og finde ud af hvor de kan hjælpe.